Dette materiale er en del af Forlaget Kluddermors ”Grønne Serie”, hvor der arbejdes med udviklingen fra semifonetisk læser til lydbaseret læser. Se ”Kluddermors Læseslange” for et samlet overblik over de 30 trin i udviklingen fra legelæser, førlæser og semifonetisk læser til lydbaseret læser. Læseslangen kan downloades gratis hos bubbleminds.dk.
I materialet arbejdes med stavning af ord på to bogstaver. Eleven skal samle de små puslekort og derefter identificere ordenes forskellige fonemlyde. På denne måde trænes den vigtige fonemsammensætning.
Målgruppe
Elever som arbejder med det første kendskab til stavning, og som har brug for at træne fonemlyde og bogstavkendskab. Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, samt specialundervisningen, og er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre elevgrupper med behov for ekstra støtte. Især ordblinde kan have brug for mange øvelser i fonemsammensætning.
Anvendelse
Print ud, laminér og klip de 2 x 24 puslebrikker ud. Eleverne kan enten selv lægge de små puslespil hver for sig, eller de kan spille vendespil to og to. Reglerne er som ved almindeligt vendespil, men man skal huske at lægge hvert stik rigtigt sammen, så ordet kan læses højt.
Materialet er på 13 sider, heraf 24 puslekort.