Trivselsopgaver (følelser + quiz og byt + spil)

Normal pris:

0  kr

Her får du et par trivselsopgaver, som du kan bruge i din undervisning. Jeg vil her beskrive, hvordan jeg har brugt materialet:

  1. Følelserne blev vist på skærm, og vi talte om følgende til hver følelse: Hvordan man ser ud (mim), hvordan man har det indeni, og børnene kom med et par eksempler til hver følelse.
  2. Mim og byt med følelseskort (vis en følelse uden lyd)
  3. Tegn og skriv om en følelse 
  4. Quiz og byt med følelseskort (forklar en følelse uden at sige den)
  5. Følelsesspil (skal spilles med følelseskort)
  6. Quiz og byt med “vil du helst…”

Derudover har vi brugt spillet og følelseskortene (mim og byt samt quiz og byt) løbende – evt. som brainbreak.

Materialet indeholder:

  • Kort med følelser (print dobbeltsidet)
  • Følelsesspil (brug følelseskort til følelsesopgaverne i spillet)
  • Tegn og skriv om en følelse
  • “Vil du helst…” med 40 spørgsmål (print dobbeltsidet)

Hej, og velkommen til min shop på BubbleMinds.

Om mig: Jeg hedder Petra og uddannet folkeskolelærer i fagene dansk, historie og billedkunst. Lige nu arbejder jeg på en skole, hvor jeg underviser i dansk, matematik og billedkunst. Det er kommet mig for øre, at jeg er et kreativt, struktureret fjollehovede – og hvordan det kommer i spil, kan du blandt andet finde ud af på siden her.

Om shoppen: Undervisningsmaterialer til dig (og selvfølgelig mig selv)! Du vil finde større eller mindre materialer med en legende eller fordybende tilgang, som du kan bruge i din undervisning. Alle materialer har jeg afprøvet forinden på mine elever!

Shoppens navn kommer af, at min far altid kaldte mig skolefrøken – og gerne tilføjede: “… ligesom din faster Ruth”.

De bedste hilsner
Skolefrøken Petra

Betalingskort
Menu
Shop