Undervisningsmateriale til Solvej elsker ord.
Ord til læreren:
Dette undervisningsmateriale er udarbejdet af forfatter, illustrator og lærer Ane Gudrun.
Materialet styrker almen dannelse, selvindsigt og forståelse for andre. Tekstanalyse bl.a. ved dialogisk læsning mv. Ordforståelse– afkodning ved leg med ord; sammensatte ord og vrøvleord. Materialet starter på klassen med fællessnak, dette skaber en fælles forståelse af teksten; handlingen og moralen. Derefter er der opgaver, som kan kopieres og udleveres til eleverne til egenarbejde.
Om Solvej elsker ord … og monstre:
Solvej elsker ord. Hun elsker ord så højt, at hun siger dem hele tiden. ”Fiskestang, søpølse, kosteskaft, rugbrødsmad,” siger hun. ”Rumstation, nisse, halmstrå,” siger hun også, for hun elsker de dér ord. Hun kan også finde på at sige: ”Niklelås, smakmukkel, hæksøbob,” selvom det er volapyk. Nogle ord er Solvej alligevel lidt træt af, såsom: ”Vær lige stille, unge dame.” Det, synes hun, bliver sagt alt for tit. Så Solvej vil hellere gå nogle veje, hvor de ord ikke bliver brugt hele tiden. Nogle veje uden mennesker. Men nogen hører det. De lytter med. Nedefra.
”Solvej elsker ord … og monstre” handler om at finde ud af, hvad man er rigtig god til … og så handler den om monstre.
Materialet indeholder:
- 7 sider med opgaver/aktiviteter til arbejdet med bogen:
- Leg med ord – rigtig eller vrøvl
- Sammensatte ord
- Lav selv nye ord
- Hvad med dig?
- Tegn og navngiv
- Hjemmelektie
Bogen kan bl.a. købes her: http://anegudrun.dk/shop/
Hør to lærere læse højt af- og give gode idéer til undervisning: