Hvis opgaverne bruges i 1. klasse er det en super idé at bruge oplæsningsfunktioner, som findes i IntoWords eller AppWriter. Det vil ligefrem fremme læseudviklingen at bruge oplæsnings- og skrivefunktionen med stavehjælpen i disse apps online. Bruger I f.eks. IntoWords på skolen, kan eleverne logge ind med deres Unilogin på https://intowords.com og åbne pdf’en her. Pdf’en kan naturligvis også printes ud som papirhæfte enten før eller efter, at eleven har skrevet i det.
Min baggrund som forlægger og udgiver her på Bubbleminds er bl.a. mit arbejde som lærer, it- og læsevejleder på alle klassetrin i både almen og specialklasser siden 1985.
Jeg har fortrinsvis undervist i dansk og og matematik og desuden fungeret som it-vejleder i en årrække med fokus på It-støttet læsning. 2010 tog jeg læsevejlederuddannelse og havde herefter læsehold med børn i læsevanskeligheder. Det var også året, hvor jeg oprettede Madam Bachs Forlag til udgivelse af overskuelige og illustrerede matematik- og danskhæfter i pdf.form. Flere af pdf.erne blev i 2011 udviklet til læringsapps i AppStore og GooglePlay. Læs mere om mine apps på www.madambachsforlag.dk/apps
2014 skiftede jeg arbejdsliv fra lærerjobbet i folkeskolen til et deltids-læsekonsulentjob på en friskole.
Alle materialer ligger også på madambachsforlag.dk
Se også
https://www.facebook.com/Bachsapps
https://www.instagram.com/madambach
https://www.pinterest.dk/madambach7452