Ordklasser – 11 oversigter til klassens væg inkl. arbejdsark

Normal pris:

20  kr

Med disse oversigter får du et vigtigt pejlemærke til dine elever, som I kan referere til når som helst i undervisningen.
Når vi stadig bruger ordklassekategorisering i undervisningen, er det jo, fordi mange udfordringer med læsning og stavning netop kan afhjælpes, hvis man kender sine ordklasser og dermed kan analysere sig frem til endelser m.m.
Kendskabet til denne opdeling hjælper også eleverne i fremmedsprogsundervisningen, så de kan undgå pinlige misforståelser ved ordbogsopslag m.m.

Du får oversigterne på flere måder:

  • Fil 1 giver dig 2 sæt i farver med hhv. sort og hvid skrift til fremvisning på skærmen.
  • Fil 2 giver dig 1 sæt i sort/hvid, som du kan printe på farvet papir/karton, hvis du ønsker det. Du kan også vælge at give eleverne deres helt eget sæt, som de selv kan skrive noter på. Her får du også et arbejdsark med, som du kan bruge i undervisningen, når du vil dykke mere ned i de enkelte ordklasser.

Til hver ordklasse har jeg desuden lavet en lille rap. Det er en sjov og hyggelig måde at lære ordklassernes kendetegn udenad, og elevernes fortolkninger vil nok overraske dig, hvis du giver dem frit spil ;o)

Jeg har siden 2008 med stor glæde, gejst og skæve vinkler udviklet, undervist med og udgivet materialer, der kobler bevægelse og faglighed. Metoden hedder Sprog & Tal i Bevægelse og er solgt til over 800 skoler i Danmark + brugt på endnu flere, da materialet både har kunnet lånes på mange CFU’er og nu også findes som gratis pdf-filer.

Det helt unikke ved mine aktiviteter er, at du ikke kun får idéer til inddragelse af bevægelse, men får alt det faglige med. Målrettede regnestykker, ord, sætninger og grammatiske vinkler, så du ikke skal bruge energi og tid på at finde 100 udsagnsord på rette niveau frem til en sjov aktivitet, du lige har fundet på nettet. Det faglige indhold kan desuden sagtens bruges til andres eller dine egne lege, spil og bevægelsesidéer inkl. CL-strukturer. Blot én af grundene til, at dette materiale holder i længden ;o)

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med licensgiver.

Min baggrund er bl.a. folkeskolelærer, voksenunderviser, tosprogskoordinator og kursusholder med erfaring fra alle klassetrin og de fleste nationaliteter.

Drømmen var og er stadig at få gejsten tilbage i timerne. For det er der brug for, hvis nogen skal lære noget. Både for eleven og læreren – uanset niveau, baggrund, fysiske rammer og forberedelsestid.

Udover mine mange aktiviteter har jeg skrevet forældreguiden Læsehygge. Bogen retter sig mod børn i 0.-5. kl. og bruges heldigvis også flittigt som inspiration for pædagoger, lærere og børnebibliotekarer, når der skal findes på sjovere måder at fremme læselysten på.

Betalingskort
Menu
Shop