Op Art er optisk kunst – altså kunst der leger med synsindtrykket. Kunstretningen opstod i midten af 1950’erne og havde sin storhedstid i 60’erne.
I dette hæfte får du alle mine forberedelsespapirer til at lave et fint forløb om opart, hvor du ud over kunsthistorie og billedproduktion også inddrager gif (minivideo’er/små animationer) og QR (en nem måde til at dele en fil – altså gif’en på).
Hvis du vil se hvad en gif er, skal du vælge billede nr 2 (sort/hvid bold). Hold musen hen over det store billede – så begynder bolden at hoppe op og ned.
Som altid har jeg gjort meget ud af at opdele processen i små overskuelige trin – også for dig, der ikke føler dig så hjemme på nettet. Der er detaljeret vejledning med masser af billeder.
Ud over papir og farver/tusser, skal du bruge en telefon/iPad/Tablet til at tage fotografierne på og computere/iPads/Chromebooks eller lign. til at lave gif’erne og QR-koderne. Du skal også bruge et sted at opbevare filerne. Jeg har skrevet billedforklaring til Google Drev og Dropbox, men du kan nemt omsætte det til OneNote eller lign. , hvis det er det du plejer at bruge.
Denne udgave er med afdelingslicens og må deles på skolens afdeling. Ønsker du bare hæftet med én bruger-licens – altså et hæfte, der IKKE må deles med kollegaer og venner, kan du købe udgaven med “Personlig licens”.