Magisk modellervoks

Normal pris:

0  kr

Mangler du en sjov og anderledes opgave til skolestart, så kan modellervoks anbefales.  Jeg lavede denne hyggelige aktivitet med min 1. klasse, og det var et kæmpe hit.

Jeg havde lavet 28 små kugler klar med magisk modellervoks, som var lagt i en frysepose og bundet til. Børnene fik en pose hver og et opgaveark. Når de havde skrevet oven på abrakadabra, skulle de begynde og ælte modellervoksen inde i posen, og så begyndte det at skifte farve. Det var et stort hit.

Efter denne opgave skrev de deres navne med modellervoks. Herefter satte jeg alle sammen 2 og 2 og så delte jeg rå spaghetti ud til dem. De fik nu alle sammen 10 minutter til at lave det højeste tårn ud af spaghetti og modellervoks. Det var en super sjov øvelse og en god kickstarter til at snakke om samarbejde

Sådan lavede jeg det magiske modellervoks:

Jeg lavede 2 portioner modellervoks, jeg brugte opskriften fra valdemarsro.dk. Herefter delte jeg det i 28 klumper og puttede en lille klat pasta farve i midten. Jeg lukkede dejen omkring farven og trillede det til en kugle, så farven var gemt indeni. Jeg lagde alle kuglerne i en frysepose og bandt en knude. Til sidst klistrede jeg det lille rim fast på posen. Og så var det klar til brug. Det var overraskende nemt og modellervoksen holdte meget lang tid. Vi opbevarede det efterfølgende i gamle syltetøjs og pålægsæsker jeg fik fra fritten.

Du får:

  • 1 stk. opgaveark
  • 1 stk. ark med rim

Dansklærer, billedkunstlærer og it-vejleder.

Jeg laver mine materialer med fokus på at det skal være sjovt at lære. Jeg vil gerne træne mine elever i, at tænke ud af boksen og elsker at finde på nye måder at motivere eleverne i skolen.

Betalingskort
Menu
Shop