Læse og stavestrategi – Tappe

Normal pris:

25  kr

Tappe er en strategi, hvor eleven får hjælp til at fastholde opmærksomheden på sproglydene og deres rækkefølge i syntesen. Tappe er at lydére og huske med fingrene.

Et ord skal ses, læses, skrives eller høres 4 til 25 gange før det er automatiseret. Når et ord tappes, er det kinæstetisk læring, der også hjælper med automatiseringen.

Tappe er en hjælpestrategi til både læsning og stavning. Tappe skal øves. Men når eleverne bliver fortrolige med strategien, kan det blive et værktøj, de selvstændigt kan bruge i både deres læsearbejde, skrivearbejde og stavearbejde.

Tappe kan bruges på alle klassetrin til at angribe ord, der ikke er automatiseret endnu.

Materialet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Elevhæfte med læseopgaver på to forskellige læseniveauer

Hej og velkommen til min lille shop her på Bubbleminds.dk. Jeg hedder Sara Diamant Emborg, og jeg har været folkeskolelærer siden 2001. Jeg har mange års erfaring som læselærer, og jeg brænder for, hvordan vi giver de små i indskolingen de værktøjer med sig, som de har brug for i det videre forløb i skolen. Ind i mellem, når jeg har brug for det, laver jeg mine egne materialer, og så kommer de også på her i shoppen. For mig er det vigtigt, det er “hands on”, og nemt at gå til. Eleverne i indskolingen har jo ofte rigtig meget krudt, så jeg blander gerne lidt bevægelse ind i min undervisning, når det også giver mening for fagligheden.

Har du brug for det, er du velkommen til at kontakte mig på sara@emborgnet.dk.

Mvh

Sara

 

Betalingskort
Menu
Shop