”Kluddermors Sanseblomster” giver et grundlæggende kendskab til de fem sanser og kan med fordel anvendes i arbejdet med sanserne og den sproglige opmærksomhed. Barnet bør opfordres til at sætte ord på de ting det vælger, og evt. også forklare, hvordan tingene hænger sammen, hvad de bruges til etc.
Formål med materialet
Dette materiale er en del af ”Forlaget Kluddermors Førskolepakke”, som ligeledes kan købes hos Bubbleminds.dk. Pakken understøtter den sproglige opmærksomhed og den matematisk-logiske tænkning via struktureret samtale og finmotoriske røre-gøreaktiviteter. ”Førskolepakken” indeholder i alt 35 skoleforberedende aktiviteter til mange timers leg og læring for de ældste børnehavebørn og de alleryngste skolebørn.
Målgruppe
Materialet henvender sig til de ældste børnehavebørn, samt 0. klasse, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre børnegrupper med behov for ekstra støtte.
Anvendelse
Print ud, laminér og klip de fem sanseblomster ud. Køb nogle tøjklemmer, og du er i gang. Materialet kan bruges igen og igen. Lad børnene arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan børnene evt. bytte og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring.
Materialet er på 8 sider, heraf 5 opgavesider.