I Kluddermors Lydspil I arbejdes med stavelser og overbegreber. Ordene er opdelt efter antal stavelser og er derudover inddelt i grupper efter, hvilket overbegreb de tilhører. Eleverne opfordres til at overveje de mest almindelige overbegrebers betydning og øver samtidig stavelsesdeling. Eleverne får på denne måde mulighed for at arbejde med sprog og sproglyde på flere planer på samme tid.
Målgruppe
Spillet henvender sig til børnehavernes skolegrupper, indskolingen, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er velegnet til små grupper eller eneundervisning af elever med forskellige udfordringer i forhold til sproglig opmærksomhed.
Anvendelse
Der er tre forskellige anvendelsesmuligheder i dette materiale:
- Print ud i A3, laminér, klip de 48 pointkort ud og læs spillereglerne. Eleverne kan enten spille sammen med en voksen, eller med hinanden på små hold.
- Spillepladerne (i A3 størrelse) er også fine som huskeplakater i klassen.
- Pladerne kan derudover bruges som selvstændige kopiopgaver, hvor eleverne selv skal udfylde de tomme felter med ord og/eller tegninger.
NB! Husk at indberette Forlaget Kluddermors materialer til COPYDAN, hvis din skole er udtaget. På forhånd tak ? Materialet er på 12 sider, med i alt 8 opgavesider.
Vil du på Forlaget Kluddermors mailliste og modtage enten gaver, konkurrencer, inspiration, gode idéer mm., så skriv din mailadresse til forlagetkluddermor@gmail.com.
Du kan se alle Forlaget Kluddermors materialer lige her: https://bubbleminds.dk/udgivere/forlaget-kluddermor/
Du kan også følge Forlaget Kluddermor på Facebook: https://www.facebook.com/forlagetkluddermor/
og på Instagram: https://www.instagram.com/forlagetkluddermor/