JUL Tabellabyrint

Normal pris:

0  kr

Formål

  • Træning af de små tabeller
  • At komme fra julemandens hus og hjem til jul og samle pakker og julepynt af den størst mulige værdi undervejs.

Materialet indeholder:

  • 1 ark om materialet
  • 1 ark med tabellabyrint med gangestykker
  • 1 ark med tabellabyrint med resultater 
  • 1 ark med tabellabyrint med gangestykker og resultater
  • 1 ark med priser på pakker og julepynt
  • 2 ark med pakke- og julepyntkort
  • 1 ark med børn og juletræ til at printe på bagsiden af pakke- og julepyntkortene

Spillet spilles 2 og 2.

Forberedelser

  • Print tabellabyrinten med gangestykker på A3 til spilleplade. 
  • Print de to ark med pakke- og julepyntkort tosidet på A4, så der er pakke- og julepyntkort på den ene side og børn og juletræ på den anden. Klip kortene ud og læg dem i en bunke med børn og juletræ opad oven på børnene og juletræet på spillepladen.
  • Print et ark med priser på pakker og julepynt pr. spil på A4.
  • Print to tabellabyrinter pr. spil på A4. Bestem afhængigt af niveau, om det skal være labyrinten med gangestykker, med resultater eller begge dele.
  • Find brikker og to blyanter.

Spilleregler

Eleverne giver pakker og julepynt priser fra 1 til 10 kr.
Begge spillere tegner på en tabellabyrint på A4 en rute, der går gennem 25 felter fra toppen til bunden af labyrinten. Labyrinterne holdes skjult for modspilleren. Aftal på forhånd, om man kun må bevæge sig horisontalt og vertikalt eller om man også må bevæge sig diagonalt.
På 10 tilfældige af de 25 felter sættes en ring om regnestykket. Det viser, at der her gemmer sig pakker eller julepynt.

Eleverne skal nu guide hinanden igennem banen på følgende måde:
Hvis spiller 1 fx står på gangestykket 4⋅5 og skal flytte til næste felt, kigger spiller 2 på sin indtegnede rute og siger resultatet af gangestykket i rutens næste felt. Det er fx 24. Spiller 1 skal herefter kigge på de felter, der støder op til det felt, hun allerede står på, og finde det felt, hvis gangestykke giver resultatet 24. Det er feltet med gangestykket 4⋅6. Spiller 1 flytter herefter til det nye felt.
Herefter er det spiller 2’s tur til at flytte til et nyt felt.

Når en spiller lander på et felt med en ring om gangestykket, trækker spilleren et pakke- og julepyntkort fra bunken og udregner prisen på pakkerne eller julepynten på kortet ved at kigge på arket med priser og gange stykprisen derfra med antallet af pakker eller julepynt på kortet.
I løbet af spillet noterer spillerne løbende prisen på de pakker og den julepynt, de indsamler. Den spiller, der i løbet af den 25 felter lange rute samler pakker og julepynt med den største værdi, vinder spillet.

© Julie Hardbo Larsen
Illustrationer: Creative Clips Clipart by Krista Wallden http://www.teacherspayteachers.com/Store/Krista-Wallden
Husk at indberette til Copydan, hvis din skole er udvalgt som kontrolskole.

Folkeskolelærer. Matematikvejleder. Underviser i matematik, fransk og madkundskab på en skole i Københavnsområdet.

Fagchef for matematik hos Lær for Livet, der er et læringsprogram for udsatte børn og unge. Her laver jeg materiale til og tilrettelægger matematikundervisningen på vores læringscamps.

Forfatter på Alineas materiale TURBO, der er målrettet de fagligt mest udfordrede elever i udskolingen.

Har en forkærlighed for materialer og aktiviteter, der rummer elementer af leg, spil og bevægelse.

Jeg kan kontaktes på julie@hardbo.dk

Betalingskort
Menu
Shop