Bogstaver med flere lyde – Mine læsenøgler

Normal pris:

50  kr

Her får du 5 huskenøgler med de forskellige udtalemuligheder for nogle af de bogstaver, der har flere lyde. De forskellige lyde giver ofte eleverne udfordringer i begynderlæsningen. De 5 huskenøgler viser eleverne visuelt, på en enkel og overskuelig måde, hvilke forskellige lyde følgende bogstaver har: h, g, d, a, c (bogstavet e, når den står tilsidst i et ord, findes under: “Endelser – Mine læsenøgler”.

  • Det stumme h minder eleverne om, at h er stum, når den står foran j og v. Vi siger, at den bliver genert.
  • D-lydene viser de 3 lyde, som d har. Det bløde d (f.eks i ordet mad) er blød og får eleven til at række tunge. Desuden har eleverne opfundet kopi-d, som kopierer den konsonant, der står foran dem, f. eks. i ordet “finder” – her synes eleverne ikke d er stum, men at den lyder som et n). “Det blød d” træner eleverne bl.a. gennem elevatorlegen, som I også finder her på Bubbleminds.
  • G-lydene – her får du 2 forskellige nøgler at vælge imellem: g med 3 lyde eller g med 4 lyde.
  • Halslægelyden (a-lyden) viser at a nogle gange skal “op til halslægen”. Her åbner den munden og siger aaaahr! (Bagtungevokal).
  • C som vikar viser, at når c står foran bogstaverne e, i, y, æ, eller ø, så lyder c som s. Og når c står foran a, o eller u, så udtales den k.

Huskenøglerne er en del af sættet “Mine læsenøgler”, som er læseregler og læsestrategier, der kan bruges i begynderlæsningen i 0.-2. klasse (find flere nøgler fra sættet ved at søge på “læsenøgler”). Forsiden til vores læsenøgler kan downloades seperat (gratis) her.

Det anbefales, at nøglerne lamineres og klippes ud, så de holder længere. De kan også printes i stort format som planche og hænges op i klassen.

Materialet indeholder:

  • Det stumme h
  • d-lydene
  • g-lydene
  • a – hos halslægen
  • c som vikar

HUSKENØGLER: Overordnet kalder vi alle vores kort for “Huskenøgler”. “Huskenøglerne” er laminerede kort i et fængende, æstetisk layout med korte, strukturerede informationer på.  “Huskenøglerne” hjælper eleverne med at huske, og de skaber overblik over den viden og læring, som gives i undervisningen. Princippet med alle “Huskenøglerne” er, at de løbende sættes i en nøglering, efterhånden som der undervises i stoffet. “Huskenøgle-sættet” er nemt at tilgå for eleverne og noget, som de har lige ved hånden ved opgaver. Det erstatter dermed massevis af løsark, hæfter og dokumenter og kan følge dem gennem hele deres skolegang.

“LÆSENØGLERNE” er huskenøgler, som præsenteres løbende for eleverne i 0.-2. klasse efter behov. Hver gang vi har gennemgået en læseregel, får eleverne den matchende læsenøgle i deres personlige nøglering, hvis de har brug for at øve sig på reglen. Når eleven mestrer læsereglen, er det meningen, at den skal fjernes fra nøgleringen, så der kun er de læsenøgler i spil, som barnet skal have fokus på. Derved bliver elevernes nøgler meget individuelle med afsæt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone.

“Læsenøglerne” er lige så meget et kommunikationsværktøj i samarbejdet mellem læreren og hjemmet, da forældrene kan følge med i, hvilke regler og strategier der er blevet undervist i og derved kan bruge dem i læsningen derhjemme. 

Betalingskort
Menu
Shop