Among Us | Clipart | Farve + Sort/Hvid

Normal pris:

0  kr

Er dine elever vilde med Among Us ligesom mine eller kunne du bare tænke dig at have de farverige, velkendte karaktere på dine opgaver eller powerpoints?
Her får du 65 filer, 5 forskellige designs i 12 forskellige farver, samt sort/hvid til eventuel farvelægning.
Alle filerne er helt gratis. Jeg ejer ikke retten til karaktererne fra spillet, jeg havde blot lyst til at tegne dem til mine egne materialer og få dem ud så andre også kan få glæde af dem. Det betegnes dog som fanart, og er derfor er illustrationerne lovlige at bruge – bare ikke at gøre krav på.

Dette materiale indeholder:
65 .png filer i 300 dpi opløsning for bedste kvalitet, i farve og sort/hvid

  • 13 cliparts af karakteren stående op (12 forskellige farver + sort/hvid)
  • 13 cliparts af karakteren siddende (12 forskellige farver + sort/hvid)
  • 13 cliparts af karakteren som spørgelse (12 forskellige farver + sort/hvid)
  • 13 cliparts af karakteren i halv (12 forskellige farver + sort/hvid)
  • 13 clipart af karakteren som monster (12 forskellige farver + sort/hvid)

Sådan bruges materialet:

.png filerne downloades, og kan tilføjes til materialer, opgaveark, tegneserier, skabeloner, power points etc. Filerne er normale billedfiler i .png format med 300 dpi opløsning for den bedste kvalitet. Den transparente baggrund gør dem lette at indsætte, da det kun er selve tegningen der vil dukke op. De kan let tilføjes, flyttes og gøres mindre eller drejes, afhængigt af programmet de bruges i.

Hej – og velkommen til! 

Mit navn er Emilie Florentine. Jeg uddannet i dansk, engelsk og musik, og underviser i min fritid både børn og unge i teater. Jeg arbejder på en kostskole som dansklærer i 9. og 10. klasse, hvor jeg også er en del af fritiden. Kreativitet er vigtigt for mig, og er en stor del af min hverdag. Jeg skriver og instruerer teaterstykker, jeg er makeupartist, jeg designer plakater for Forsøgsscenen Haderslev, og så bruger jeg tiden på en masse andet kreativt.

Jeg har altid været glad for at tegne og illustrere, hvilket også er det jeg byder ind med her på Bubbleminds. Jeg tegner clipart som kan bruges til opgaveark, materialer, pynt i klassen, eller andet kreativt man kan finde på. At se mine illustrationer blive brugt gør mig glad, så jeg håber at de kan hjælpe kreative lærere derude som er dygtige til at designe materialer.
Bruger I mine illustrationer, må i meget gerne dele det på instagram og bruge hashtagget #emilieflorentineii eller tagge mig @emilieflorentineii.art. I er selvfølgelig også velkommende til at følge mig. Jeg deler meget af min process på instagram, og spørger også tit om ideer, råd eller andet. Hvis du vil have indflydelse eller har ønsker til clipart og illustrationer, kan du let fange mig der.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til cliparts, så skriv gerne til mig på emiliek29@gmail.com eller på @emilieflorentineii.art på instagram.

Betalingskort
Menu
Shop