Dette indbydende materiale giver mulighed for, på en sjov og anderledes måde, at tilegne sig viden om hvordan de 112 “most common words” indgår i næsten alle sætninger på engelsk. Da jeg producerede siderne, gik det op for mig hvor nødvendige disse ord er. Det viste sig at være ganske svært at undvære disse ord i en sætning, hvilket viser hvor vigtigt det er for eleverne at kende dem og arbejde sig ind på dem via øvelserne. Det er en god idé at downloade de to plancher: “112 Common Words in English”, som er at finde gratis her på Bubbleminds, men nærværende materiale kan også stå alene.
Materialet indeholder:
- 112 ordkort med de samme ord som findes på plancherne. På kortene er de kategoriseret i farve efter hvor mange stavelser, der er i ordene.
- Elevpapir med:
- Øvelser i at danne sætninger, hvor ordene på kortene indgår.
- Øvelser i at inddele ordene på kortene i ordklasser.
- Øvelser i at danne sætninger med forskellige ordklasser.
- Øvelser i at lave sætninger, der viser forskellen på tillægsord og biord.
- Lærerpapir med de samme øvelser, men med svarmuligheder og noter, der forklarer og giver eksempler.
Alle øvelserne kan løses på forskellige niveauer, og der er således rig mulighed for at tilpasse materialet, så det kan anvendes på alle niveauer fra mellemtrinnet og helt op til de ældste klasser i udskolingen. Der er også rig mulighed for at differentiere øvelserne, så de enkelte elever får netop de udfordringer, de har brug for.