Formål med materialet
Dette materiale er en del af Forlaget Kluddermors ”Grønne Serie”, hvor der arbejdes med udviklingen fra semifonetisk læser til lydbaseret læser. I materialet arbejdes med et udvalg af danske konsonantklynger i forlyd. Eleverne kan vha. dette materiale få mulighed for at afkode komplicerede lydforbindelser, lydkategorisere og tilegne sig de nødvendige artikulationsfærdigheder.
Målgruppe
Materialet henvender sig til elever i indskolingen, samt special-undervisningen, og er velegnet til selvstændigt arbejde eller eneundervisning af elever med forskellige udfordringer i forhold til lydlig opmærksomhed. Især ordblinde kan have brug for øvelser i afkodning af komplicerede lydforbindelser .
Anvendelse
Print ud, laminér og klip de 23 kort ud. Køb nogle tøjklemmer og du er i gang. Definér opgaven for eleven. Lad eleverne arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan eleverne evt. bytte indbyrdes og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring.
Materialet er på 11 sider, med i alt 23 klemmeopgaver.
Du kan se alle Forlaget Kluddermors materialer lige her: https://bubbleminds.dk/udgivere/forlaget-kluddermor/
Du kan også følge Forlaget Kluddermor på Facebook: https://www.facebook.com/forlagetkluddermor/
…eller på YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCk4maKwrZGy97RbU3fgyJvg
Vil du på Forlaget Kluddermors mailliste og modtage enten gaver, konkurrencer, inspiration, gode idéer mm. en gang om måneden, så skriv din mailadresse til forlagetkluddermor@gmail.com.