G, K, P og T´s lyde til ophæng

10,00 DKK

Når indskolingselever styr på bogstavernes lyde og børneskrivningen, begynder de fleste elever at interessere sig for de korrekte stavemåder. Så er det tidspunktet, hvor de kan have udbytte af at snakke om og se på disse 4 ark til ophæng. Her er de 4 konsonanter, g, k, p og t´s udseende og lyde illustreret med papir/blyant for deres grafem og med mund for konsonanternes kontekstbaserede fonemer i forskellige ord. Da jeg ikke har villet bruge lydskrift er fonemet vist i “munden” som den konsonant, hvis lyd ligger tættest på udtalen i bogstavfølgen. Ved hver konsonant-illustration er givet eksempler, hvor pågældende konsonant optræder i forskellige ord med de forskellige fonemer.

Min baggrund som udgiver her på Bubbleminds er bl.a. mit arbejde som lærer,  it- og læsevejleder på alle klassetrin i både almen og specialklasser siden 1985.

Jeg har fortrinsvis undervist i dansk og desuden fungeret som it-vejleder i en årrække med fokus på It-støttet læsning. 2010 tog jeg læsevejlederuddannelse og havde herefter læsehold med børn i læsevanskeligheder. Det var også året, hvor jeg oprettede Madam Bachs Forlag til udgivelse af  overskuelige og illustrerede matematik- og danskhæfter i pdf.form. Flere af pdf.erne blev i 2011 udviklet til læringsapps i AppStore og GooglePlay. Læs mere om dem på www.madambachsforlag.dk/apps

2014 skiftede jeg arbejdsliv fra lærerjobbet i folkeskolen til et deltids-læsekonsulentjob på en friskole. På denne måde kan jeg bruge mere tid på at udvikle flere læringsprodukter og udgive gode uv.materialer i forskellige former, bl.a. her på Bubbleminds.